Martin Højriis Kristensens hjemmeside

Højhus på Randersvej / La Tour-grunden

Offentliggjort 17/11-07 af makr (version: 1.15) i Forside, Arkitektur
De to 110 meter høje tårne som ejeren af La Tour ønsker at opføre
De to 110 meter høje tårne som ejeren af La Tour ønsker at opføre
Foto: 3xNielsen
På Latour-grunden i det nordlige Århus overvejer ejeren at opføre to højhuse, istedet for den nuværende lave hotelbebyggelse.
Områdets højeste bygning er i dag det gamle vandtårn, men i kommunens højhuspolitik er krydset mellem Randersvej og Ringvejen karakteriseret som et sted hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises.

De to tårne, der fra nogle vinkler vil omslutte vandtårnet, forventes at få en blanding af bolig og erhverv, herunder såvel hotel-faciliteter som børnehave.

Tårnene er projekteret til at blive 110 meter i højden, men eftersom grunden ligger 90 meter over havet (vandtårnet stod der af en årsag), så vil toppen af tårnene række næsten 50 meter højere op end "Danmarks højeste hus" på havnen, og dermed blive Danmarks højeste punkt. Det er endnu ikke offentliggjort om der bliver offentlig adgang til udsigten.