Martin Højriis Kristensens hjemmeside

Nyt Internationalt Kollegium på Trøjborg

Offentliggjort 08/02-08 af makr (version: 1.22) i Forside, Arkitektur
Kollegiets forventede arkitektur
Kollegiets forventede arkitektur
Foto: Arkitema, via jp.dk
Det har længe været et ønske at etablere et kollegie specielt til de udenlandske studerende på Århus Universitet.
Udenlandske studerende er ofte i landet relativt kort tid, og et ordentlig bo-tilbud skal med i "pakken" fra universitetet for at lokke flere udlændinge til landet.

Fra de studerendes side er det især muligheden for at bo sammen med andre udvekslingsstuderende der trækker, men også en placering tæt på byen er i høj kurs.

Placeringen (markeret med rødt) er godt placeret i forhold til Universitetet og Trøjborgs lokalliv
Placeringen (markeret med rødt) er godt placeret i forhold til Universitetet og Trøjborgs lokalliv
Foto: Århus Universitet, via au.dk
Med det planlagte byggeri tilbydes begge dele. Kollegiet får plads til ca. 60 studerende, hvoraf halvdelen skal være fra udlandet. Kollegiet placeres ved Universitetets Trøjborg-kompleks, tæt på Universitetet og tæt på Trøjborgs populære boligkvarterer og Tordenskjoldsgade.

Projektet forventes at koste 40 mio kroner, men halvdelen af denne udgift kommer fra en statslig pulje til kollegiebyggerier. Puljen udløber i 2007 og det var på et hængende hår at man fik søgt. Problemet havde længe været at finde en passende grund til den rigtige økonomi.

Det forventes at kollegiet kan tages i brug i 2009.