Martin Højriis Kristensens hjemmeside

Omdannelse af Tulip-slagteriet i Brabrand

Offentliggjort 17/11-07 af makr (version: 1.13) i Forside, Byplanlægning
Den store grund ligger kun 10 km fra centrum
Den store grund ligger kun 10 km fra centrum
Foto: Colliers Hans Vestergaard, via stiften.dk
Danish Crowns "Tulip"-slagteri i Brabrand lukkes med udgangen af 2007, og den store 114.000 kvadratmeter grund er sat til salg.

Det forventes at grunden vil blive solgt til et projekt med boliger, eller eventuelt en blanding af boliger og små-erhverv. Afhængig af fordelingen kan der blive plads til helt op mod 500 boliger, placeret indenfor 10 km af centrum.

Går man i højden, vil der endda være mulighed for at nogle af boligerne kan få udsigt over Brabrand Sø.

Grunden sælges ryddet for bygninger, og det er så op til køber at få godkendt en ny lokalplan for området.

Ejendommen har været til salg siden maj, og en handel forventes afsluttet indenfor 2-3 måneder, ifølge ejendomsmægleren. Salgsprisen forventes at være et 3-cifret millionbeløb.