Martin Højriis Kristensens hjemmeside

 Nyeste Vigtigste Liste

Brewpub

Offentliggjort 01/08-13 af makr (version: 1.12) i Forside, Restauranter
Brewpubs hyggelige gårdhave
Brewpubs hyggelige gårdhave
Foto: Ole Højriis Kristensen, via Oles blog
Havde lejlighed til at spise på Brewpub på Vestergade i København forleden, og det var en god, omend blandet, fornøjelse.

Jeg startede med en Pale Ale ved navn Ellhorn. En ganske glimrende øl med dejlig tør humlesmag.
Til "aperitif'en" serveredes lidt brød med to ubestemmelige smørelser uden de store kulinariske kvaliteter.

Herefter kom første ret, som bestod af grillet kammusling med alebagt persillerod og persilleskum. Retten var noget af en skuffelse. Kammuslingerne var uden fasthed og smagen ringe. Tilbehøret i form af persillerod hjalp lidt, mens persilleskummet var tyndtflydende og uden smag. Lidt mere gelatine og persille, tak.
Retten fik følgeskab af en belgisk blonde kaldet Été. Var jeg ikke blevet oplyst om inspirationslandet ville malten have fået mig til at gætte nordligere (Tyskland). Nogen vil nok finde de tyske aner spændende, men jeg foretrækker det klarere udtryk i en klassisk belgisk blonde.

Klassisk Bistro

Offentliggjort 29/07-07 af makr (version: 1.11) i Forside, Restauranter
Saucen tilsmages
Saucen tilsmages
Foto: makr
På Jægergårdsgade i Århus lå en gang en legendarisk bodega ved navn Bodega 65. I dag huser stedet en restaurant der har potentiale til at blive mindst lige så legendarisk som forgængeren.

Klassisk Bistro er en lille restaurant med et engageret og energisk personale og en overskuelig men varieret menu.
En del af retterne færdigtilberedes direkte ved bordet af tjeneren.

Vin er en vigtig del af måltidet hos Klassisk Bistro, og tjenerne er gode til at vejlede og finde de bedste vine til de enkelte retter.
Alle flasker kan købes på glas, hvilket er en stor fordel når vinudvalget er så stort, og tjenerne hurtigt får forskellige vine i spil til de forskellige retter.

Sticks'n'sushi

Offentliggjort 19/07-07 af makr (version: 1.5) i Fotoblog, Restauranter
Det er åbenbart muligt at spise sig mæt i den rå fisk...
Det er åbenbart muligt at spise sig mæt i den rå fisk...
Foto: makr

Teater Bodega

Offentliggjort 19/05-07 af makr (version: 1.13) i Forside, Restauranter
Foto: makr
Århus er heldigvis nogenlunde velforsynet med restauranter der laver god dansk mad.
En af disse er Teater Bodega der ligger i Skolegade overfor Teatret.

Lokalerne har huset en restaurant siden 1910, og man fristes til at tro at noget af indretningen og ikke mindst servicet har været med hele vejen.

Teater Bodega har et overskueligt, men varieret frokostkort, hvor smørrebrøddet suppleres af klassiske retter såsom Flæskeæggekage, Biksemad, Pariserbøf og Wienerschnitzel (med gemüse og smørsauce).