Martin Højriis Kristensens hjemmeside

Århus Kommune har med Planstrategi 2008 lagt op til at Århus Ås rekreative værdier skal udnyttes i endnu højere grad end nu. Det skal ske ved løbende at tilgængeliggøre arealerne omkring åen, og ved at understøtte de naturmæssige forskelligheder som åens forløb byder på.

Århus er barn af Åen, og igennem historien har åen haft stor betydning for Århus' udvikling. I de første århundreder var det åens ferske vand der gjorde Århus til det oplagte sted for en boplads ved havet, mens det senere blev vandets forsvarsmæssige egenskaber og den beskyttede å-havn der drev udviklingen af byen.
Op igennem det nittende og tyvende århundrede blev især muligheden for vandforsyning og spildevandsafledning en drivende faktor for mange store virksomheders placering i byen. I sidste halvdel af det tyvende århundrede blev de centrale dele af åen så til en arealreserve, der muliggjorde anlæg af en ny hovedvej til Havnen, her tænkes selvfølgelig på Åboulevarden.

I slutningen af det tyvende århundrede havde åen mistet sin betydning for byens industrier, og man begyndte at se på de rekreative værdier. Det blev startskuddet til byens vigtigste omdannelsesprojekt i nyere tid, frilægninge af åen. Med den blotlagte å i byens midte opstod et nyt oplevelses-strøg på tværs af det gamle handelsstrøg, og bylivet omkring åen hører i dag til byens mest markante attraktioner.
Å-frilægningens første strækning er siden blevet fulgt op af øvrige etaper, og i dag er kun åens udmunding i Århus Havn overdækket. Åbningen af dette stræk er allerede planlagt til at skulle ske koordineret med omdannelsen af de bynære havnearealer.

Udover forskønnelsen af områderne omkring den indre å, så bruges der i disse år adskillige millioner på at forbedre vandkvaliteten i Århus Å, og dermed i Brabrand Sø samt Århus Havn og Bugt.
Midlet er at reducere udledningen af spildevand til åen, og målet er at opnå en vandkvalitet der vil gøre søen, åen og havnen brugbare til vandsport og badning.
Udledningen reduceres ved at forbinde de få tilbageværende små kloaksystemer til byens effektive rensningsanlæg, samt at etablere overløbsbassiner i de fælleskloakerede områder for at forhindre regnbetingende udledninger.

Situationen i dag er således at åens tilgængelighed og rekreative værdier er godt udnyttet i den indre by og delvist omkring Brabrand Sø. Derimod er åens forløb mellem Thorvaldsensgade og Ringvejen præget af at byen "har vendt ryggen til åen", og lange strækninger af åen er utilgængelig på grund af tilgrænsende erhvervsområder eller jernbanearealer.

Imidlertid er store dele af disse områder i dag under omdannelse. Således er såvel området ved den gamle Godsbanegård, Ceres-grunden samt stort set hele Søren Frichs vej i dag i spil som byomdannelsesområder.
I den sammenhæng har kommunen udarbejdet en vision for åen, som skal sikre at planlægningen af de enkelte områder tager hensyn til ønsket om et samlet rekreativt å-forløb mellem havnen og Brabrand Sø.

Planen opdeler åen i 3 strækninger; byåen, byomdannelsesåen og landskabsåen.
For hver af de 3 "åer" beskrives en række aktiviteter som åens omgivelser skal understøtte. Et gennemgående tema er tilgængelighed i form af stier og broer, men det er også ønsket at åen igen skal kunne besejles af småfartøjer hele vejen fra byen til Brabrand Sø. Om åen skal være farbar helt frem til havnen er ikke endeligt afklaret, og dette vil i så fald også betyde at faldet ved den gamle slusebro skal flyttes til et sted, hvor der kan etableres slæbesteder.

Visionen er en del af oplægget til Kommuneplan 2009, og det ventes at den rekreative udnyttelse af åen vil blive et af målene i den kommende kommuneplan.
Udover beskrivelsen af visionen i case-hæftet til Planstrategi 2008 er der tidligere udgivet en folder om helhedsplanen for åen mellem Mølleparken og Stenhuggergrunden.